søndag den 17. oktober 2010

Kartofler og hvidløg

Det var roddag i går, og derfor en god dag til at grave kartoflerne op. De var næsten forsvundet i ukrudt, og desværre gemte der sig heller ikke særlig meget under jorden. Mit mål er at være selvforsynende, men så skal der vist spises meget ris og pasta inden næste sommer, hvis det skal kunne lykkes.
Vi er til gengæld rigelig forsynet med hvidløg, og af hensyn til vore medmennesker spiser vi det ikke helt så meget, som jeg ellers kunne have lyst til. Inden jeg fik dem af jorden i sommer havde de fået sat, hvad der ligner en blomst at bitte-små løg. Dem prøvede jeg at sætte i jorden i går, istedet for at sætte hvidløgsfed, som jeg plejer. Så må vi se, hvad det bliver til.

torsdag den 30. september 2010

Store syltedag

Det kan jo lyde voldsomt med store syltedag, men nu er vi ikke til ret meget surt i vores tilværelse, så det var også begrænset, hvad der blev syltet i dag. Rødbeder kan jeg ikke undvære, men da jeg ikke havde fået tyndet min i forvejen lidt korte række rødbeder, var der kun 2 kg ialt, da jeg høstede dem i går. Men jeg tror der er rødbeder nok til det næste års tid. Lækkert. Glæder mig til næste gang jeg skal have lun leverpostej!!
Så har jeg lavet remoulade. Det er vel også en slags syltning. Hvis du ikke har prøvet, kan det anbefales. Det smager lækkert og så for man udnyttet de grønne tomater der alligevel ikke når at blive røde i år. (Hvis man har sådan nogle). Det er vist 3 år siden jeg sidst lavede det. Dengang kunne mine børn ikke lide det, men det kan jeg jo håbe de har glemt nu!!
Her er opskriften, hvis du har lyst at prøve:

1 kg. grønne tomater
1½ kg. squash
½ kg. løg
1 spsk groft salt

Kogelage: ½ l. vand
1½ dl. eddike

Sauce: 3/4 l. eddike
3/4 kg. sukker
35 g. sennepspulver
3 tsk. karry
75 g. mel
½ tsk. atamonpulver eller 1 tsk flydende atamon

Grøntsagerne renses og finhakkes (food-processor). Røres med salt og står til det væsker. Væden hældes fra og grøntsagerne koges 20 min. med vand og eddike. Væden hældes atter fra og grøntsagerne tilsættes eddike, sukker, sennepspulver, karry og mel. Det hele bringes i kog under omrøring og koger 20 min. under fortsat omrøring.
Tilsættes atamon og fyldes i atamonskyllede glas, der straks lukkes.
Remouladen tilsættes cremefraiche eller mayonnaise efterhånden som det skal bruges. Jeg foretrækker selv mayonnaise, da det bliver lidt blødere i smagen.
God fornøjelse.

onsdag den 8. september 2010

Lilla bønner


Jeg har høstet lilla bønner i stor stil. Jeg synes ikke jeg såede særlig mange planter, men jeg skal da lige love for at de er gavmilde. Jeg har puttet flere poser i fryseren, og vi har allerede spist en del. De er utrolig flotte, men jeg blev slem skuffet første gang jeg kogte nogle, for efter ca. 1 min. i det kogende vand, er de helt almindelig grønne. Æv.

torsdag den 5. august 2010

Rød bladbede

Jeg har igen i år sået alt for mange bladbede. De gror lystigt og står store og flotte nu, med deres røde stilke. Desværre er vi ikke så gode til at få dem brugt. Man kan bruge dem som spinat, -men de smager ikke helt så godt. Man kan koge stilken, som en asparges, -men der er faktisk ikke meget smag ved det. Så gode ideer til at få udnyttet de smukke planter modtages med tak! Indtil må vi nøjes med at nyde synet.

tirsdag den 3. august 2010

August

Sommeren flyver afsted og pludselig er urtehaven et overflødighedshorn af blomster og grøntsager. Her er det mine morgenfruer, der lyser op. De er både smukke i haven, i en buket i en vase og desuden bruger jeg kronbladene til at drysse over salaten. Det giver masser af farver og ser lækkert ud.
Som det ses bagved er salaten gået i stok. Men så kan jeg måske redde mig frø til næste år.

tirsdag den 1. juni 2010

Roddag

Endelig kom der en roddag (ifølge Maria Thun), og jeg fik begyndt at så gulerødder. På roddagen skal der også helst gøres rent i rækkerne med rod-planter. I dag fik jeg hakket mellem mine løg og luget, så de står rigtig fint nu.
Vi har også fået plantet agurk og peber i drivhuset. Det er da vist også på tide. Tomaterne når vi forhåbentlig i morgen.

fredag den 14. maj 2010

Første såning

Så er vi kommet på den anden side af konfirmationen, og der er igen blevet tid til at komme i urtehaven. Der er ganske vist stadig koldt, men mon ikke det bliver forår en dag.
Jeg har fået spredt det hestemøg, min datter leverede, og min mand har fræst det ned. Der er lige en enkelt række jordbær, der trænger til en grundig rengøring, men ellers ser det rimelig overkommelig ud. Jeg har fået sat løg, og fået begyndt at så lidt. Mandag var det "bladdag" ifølge Maria Thun, så der fik jeg sået bladbede.
Jeg troede egentlig jeg havde indkøbt de frø jeg skal bruge, men blev alligevel fristet i Føtex af nogle sjove frø. Bl.a. lilla bønner og noget der hed manggold. Ligner bladbede men med helt orange stængel. De så meget flotte ud. Det er jo altid flot med nogle farver på. Jeg er også sikker på det øger appetitten at servere et måltid med masser af farver. Jeg købte også en pose gulerodsfrø i forskellige farver, velvidende at det er de helt normale orange der smager bedst.

tirsdag den 6. april 2010

Stedmoder

I lørdags fik jeg endelig indkøbt nogle stedmoderplanter, men det blæste så meget den dag, at jeg ikke nænnede at sætte dem ud. I går fik jeg så tid igen. Det var nu heller ikke for tidligt at få fyrretoppene ud af mine mælkespande. Nu stråler de hvide og lilla stedmoder så sammen med nogle kugleprimula. Dem har jeg rigelig af, da de sår sig selv alle vegne. Men det gør ikke noget for de er så kønne.

lørdag den 3. april 2010

Endelig forår

Så kom det endelig, -foråret. Urtehaven er dukket op igen. Knudekålene var rådnet, det samme var det meste af grønkålen, men der står nogle stilke tilbage, som jeg lige lader stå, for at se om de gror videre. Porrerne som vi skulle have spist af hele vinteren står tilbage, nogle er rådnet men jeg har fundet enkelte som var gode. Så de får også lige lov at stå lidt endnu, så vi kan få de sidste med.
Min datter har kørt 20 trillebørfulde hestemøg op i min urtehave. De ligger og venter på at blive spredt ud og fræset ned senere. Det skal nok komme til at gro godt i det!

torsdag den 11. februar 2010

Stadig vinter


De sidste par år har jeg udnyttet de milde vintre til at få gravet min urtehave. Når jorden ikke har været frosset, våd eller tung, har jeg gravet et par rækker. På den måde er det blevet en overkommelig opgave, da min ryg ikke kan klare alt for store bidder ad gangen. Når jorden er gravet har jeg bestilt hestemøg af min datter, som hun har leveret direkte på mine forberedte jordstykker.
Denne vinter bliver det tilsyneladende ikke til meget graveri, og på en måde er det jo en dejlig ufrivillig pause fra graveriet. Haven er smuk og dekorativ, og jeg nyder stadig synet, selv om sneen har ligget længe nu.
Istedet kan tiden bruges med et par ski på, på naboens mark, sammen med mine døtre.

onsdag den 20. januar 2010

Gulerødder

Den vigtigste grøntsag i min urtehave er guleroden. Jeg plejer at så rigtig mange, for både familien, hestene og kaninerne vil gerne have rigtig mange.
Jeg forsøger at så dem så spredt, at jeg slipper for at tynde ud i rækkerne, men det er ikke let med de meget små frø.
Jeg graver gulerødderne op inden frosten kommer, opbevarer dem i flamingo-kasser (kapilærkasser fra drivhuset) i stalden. Jeg hælder sand ned omkring dem i kassen, og derved holder de sig fint. Vi har dog haft svær ved at holde dem frostfri i denne kolde vinter, så de har fået lidt halm omkring sig.
Da jeg skulle grave gulerødderne op i efteråret tog jeg lidt ad gangen. Kaninerne elsker nemlig de friske, sprøde toppe, så jeg tog ikke mere end de kunne nå at spise dem.

Januar.

Lige nu er urtehaven dejlig nem. Smuk dækket af en tung snedyne. Inden sneen kom, havde jeg fået min datter til at køre hestemøg op i haven, der hvor jorden var klar. Det har jeg bredt ud og det får lov til at ligge til det skal graves eller fræses ned til foråret. Jeg har gjort jorden ren inden jeg bredte det ud, for ukrudtet gror let op igennem.
Jeg har stadig porrer og grønkål til at stå i haven, men det må vi vente lidt med at spise af. Desuden står der nogle knudekål, vi ikke nåede at få spist. Jeg ved ikke om de klarer frosten, men det må vi vente og se.