torsdag den 5. august 2010

Rød bladbede

Jeg har igen i år sået alt for mange bladbede. De gror lystigt og står store og flotte nu, med deres røde stilke. Desværre er vi ikke så gode til at få dem brugt. Man kan bruge dem som spinat, -men de smager ikke helt så godt. Man kan koge stilken, som en asparges, -men der er faktisk ikke meget smag ved det. Så gode ideer til at få udnyttet de smukke planter modtages med tak! Indtil må vi nøjes med at nyde synet.

tirsdag den 3. august 2010

August

Sommeren flyver afsted og pludselig er urtehaven et overflødighedshorn af blomster og grøntsager. Her er det mine morgenfruer, der lyser op. De er både smukke i haven, i en buket i en vase og desuden bruger jeg kronbladene til at drysse over salaten. Det giver masser af farver og ser lækkert ud.
Som det ses bagved er salaten gået i stok. Men så kan jeg måske redde mig frø til næste år.