søndag den 17. oktober 2010

Kartofler og hvidløg

Det var roddag i går, og derfor en god dag til at grave kartoflerne op. De var næsten forsvundet i ukrudt, og desværre gemte der sig heller ikke særlig meget under jorden. Mit mål er at være selvforsynende, men så skal der vist spises meget ris og pasta inden næste sommer, hvis det skal kunne lykkes.
Vi er til gengæld rigelig forsynet med hvidløg, og af hensyn til vore medmennesker spiser vi det ikke helt så meget, som jeg ellers kunne have lyst til. Inden jeg fik dem af jorden i sommer havde de fået sat, hvad der ligner en blomst at bitte-små løg. Dem prøvede jeg at sætte i jorden i går, istedet for at sætte hvidløgsfed, som jeg plejer. Så må vi se, hvad det bliver til.